Velkommen til vores univers
Vi er et dansk GOTS-certificeret designbrand beliggende i Tilst ved Aarhus, og herfra forgrener vi os i hele Skandinavien og resten af verden. Vi designer og udvikler babyprodukter og børneinteriør i tidløst design med stort fokus på bæredygtighed, kvalitet og multifunktionalitet. Det er med udgangspunkt i vores egne erfaringer fra en hverdag med børn, at vi udvikler vores produkter. Alle vores produkter er lavet med kærlighed og yderste respekt for miljøet og de mennesker vi arbejder sammen med.
Because we care - for the planet, for the people, for the product.

Vi er GOTS-certificeret
Hos Filibabba går vi meget op i at integrere sociale og miljømæssige hensyn i vores forretningsaktiviteter. Vi er derfor stolte af at være et af de få danske brands, der præsenterer produkter, som er produceret af GOTS-certificerede tekstiler.
GOTS står for Global Organic Textile Standard og har fokus på økologi, bæredygtighed og social ansvarlighed. Du kan dermed som forbruger være sikker på, at alle vores bomuldstekstiler er produceret korrekt hele vejen igennem værdikæden – lige fra bomuldsbondens marker og til det færdige produkt.
Som et led i GOTS-certificeringen er der stort fokus på vilkårene for de ansatte på fabrikkerne, og GOTS-certificeringen garanterer bl.a. sikre og hygiejniske arbejdspladser, ingen børnearbejde, mindsteløn, begrænset arbejdstid, ingen diskrimination samt rettigheden til frit at vælge beskæftigelse.
Ud over at være GOTS-certificeret og med fokus på bæredygtige produkter, er vi stolte af at have et venskabeligt forhold til vores leverandører i et samarbejde, der bygger på tillid og gensidig respekt. For os skal det være givende og interessant at producere Filibabba-produkter, hvad enten det er i Tyrkiet, Indien, eller et helt tredje land. Vi har derfor en stor passion for, at alt på fabrikkerne lever op til diverse ISO-standarder, som sikrer ordentlige forhold for dem, der producerer produkterne.
For os er emballage mere end bare pap, der produceres i store mængder og derefter afskaffes. Vi går ind for genanvendelse, og til vores interiør-luftballoner har vi valgt en papkasse af god kvalitet, som efterfølgende kan genanvendes og fx bruges til opbevaring på børneværelset. Genbrug er god brug.
Vi tror på en bæredygtig tankegang, når vi udvikler vores produkter i naturlige materialer med henblik på vores børn og vores miljø, og vi tager ansvar for hvert design vi udvikler.
FAQ om GOTS
At vi er en GOTS-certificeret virksomhed betyder, at vi er godkendte til at kunne benytte GOTS-varemærket på udvalgte produkter, der lever op til kravene om at være GOTS-certificeret. GOTS er en organisation og et varemærke, der sikrer gode arbejdsforhold og produkter fri for skadelige kemikalier samt en miljøvenlig produktion. GOTS-varemærket sikrer desuden, at alle led i værdikæden er godkendte, helt fra bondemanden der laver bomulden, til fabrikanten og til os som brand.
Valget er taget på baggrund af, at vi ønsker at fremme gode arbejdsforhold, bæredygtige og økologiske materialer og produkter. Vi ønsker at værne om miljøet og de mennesker vi arbejder sammen med, samt at kunne tilbyde forbrugeren baby- og børneprodukter som er GOTS-certificerede.
Det kræver en korrekt og streng administration, bæredygtige og økologiske værdipunkter i virksomheden samt gode og sikre arbejdsforhold og produkter fri for skadelig kemi. For at kunne vedligeholde vores GOTS-certificering skal vi årligt gen-certificeres og godkendes.
Det betyder at produktet som minimum består af 70% GOTS-certificeret økologisk bomuld og er udarbejdet og produceret af en værdikæde, hvor alle led er GOTS-certificerede. Hver enkel produktion vil her blive administreret og godkendt af GOTS-samarbejdspartnere. Dette er lige fra selve bomulden fra bomuldsfabrikanten, videre til fabrikanten, der bearbejder bomulden og former den til vores metervare, og herfra videre til tekstilfabrikken, der konstruerer og syer produkterne, og til slut videre til os som brand.
Nej. Vi producerer alle vores bomuldsmetervarer i 100% GOTS-certificeret økologisk bomuld, men man kan kun kategorisere et helt produkt som værende GOTS-certificeret, når minimum 70% af produktet udgøres af vores GOTS-certificerede metervare, som fx vores sengetøj. Er der i stedet tale om en puslepude, hvor der er en pude indeni, som udgør størstedelen af produktet, kan man ikke kategorisere denne som et GOTS-certificeret produkt, selvom metervaren stadig er 100% GOTS-certificeret økologisk bomuld.
GOTS-certificeringen garanterer bl.a. sikre og hygiejniske arbejdspladser, ingen børnearbejde, mindsteløn, begrænset arbejdstid, ingen diskrimination samt rettigheden til frit at vælge beskæftigelse.